Mere end 40 års erfaring | Hurtig levering | Fri fragt ved køb over 500,-

Close
Du har ingen varer i din varekurv.
Søg
Filters

Opsætninger af parykker

Hej med jer 😊

 

Mange af jer har efterspurgt flere videoer og guides til opsætning af parykker og jeg vil rigtig gerne vise jer nogle af de opsætninger jeg laver i mine parykker.

Selvom man er parykbruger, skal man bestemt ikke lade sig begrænse. Det er stadig muligt at lave søde og spændende opsætninger.

Jeg hører faktisk rigtig ofte både i privaten, men også på jobbet, at man vel ikke kan sætte sin paryk op, men jo det kan man – og det er rigtig nemt. Nogle af opsætningerne skal man selvfølgelig lige øve sig lidt på – det skulle jeg også, men når først man har gjort det et par gange, så er det lige så nemt som når man har lært at cykle 😉

Det skal selvfølgelig lige siges, at vi har klippet små ’hottentotter’ i mange af mine parykker, så de ser mere naturlige ud. Det er både ved ørene og i nakken.

Jeg vil vise jer disse:

  •          Klassisk donut  
  •          Opsætning med hårbånd
  •          Små flettede ”frikadeller”
  •          Opsætning med håret helt tilbage
  •          Fin lille opsætning

 

Klassisk donut

I denne video viser jeg den klassiske donut. Den er rigtig nem at lære – det er dog en forudsætning at man har selve ’donuten’.
Parykken er Mambo i farven Champagne Rooted.

 

 

Opsætning med hårbånd

Fletningen som jeg bruger som hårbånd kan I købe hos os. Det er en bestillingsvare, så der går lige lidt inden vi kan have den hjemme.
Parykken er Drive i Sandyblonde Rooted, hvor jeg har krøllet den.

 

 

Små flettede frikadeller

De små flettede ”frikadeller” giver parykken et helt andet udtryk. Den kræver en del tålmodighed i starten. Jeg nåede at lave den flere gange inden den ’var der’.
Parykken er Angelina i Champagne Rooted.

 

 

 

Opsætning med håret helt tilbage

Se lige en flot kant! Når parykkerne har lacefront, kan man udnytte det ved at børste håret tilbage. På den måde har man nogle helt andre muligheder. Det er ikke den vildeste frisure i ser her, men blot at man kan børste håret tilbage og udnytte den flotte naturlige kant.
Parykken er Drive i Pearlblonde Rooted.

 

opsætning med lacefront paryk
opsætning med lacefront paryk

 

 

Fin lille opsætning med paryk

Den lidt tekniske opsætning som jeg viser her, skulle jeg også lige selv øve mig lidt på. Jeg prøver virkelig at gøre det langsomt, så I kan se hvilken vej den skal igennem fra.

Parykken er Mambo i farven Champagne Rooted.

 

  

 

 

Jeg håber I kunne bruge bare lidt af det. Hvis der er nogle opsætninger eller en bestemt paryk I ønsker at se nogle opsætninger med, så er I mere end velkomne til at skrive til mig, så skal jeg nok få lagt lidt op.

Det var ordene fra mig i denne omgang. Hvis I skulle have nogle spørgsmål eller andet, så er I mere end velkomne til at ringe på tlf.: 66 14 07 06 eller maile direkte til mig på; Anne@parykhuset.dk

 

 

Må I alle have en dejlig dag 😊

De bedste hilsner

Anne

Skriv en kommentar
Blog arkiv