Kære kunder ☀️
Vi har modtaget en del henvendelser vedrørende vores betalingssystem i vores webshop.
Der er IKKE tale om nogen fejl, men blot nogle nye sikkerhedskrav fra EU, som er trådt i kraft fra d. 13-01-2021.
Dette giver en lidt længere og anderledes proces, men dog også en mere sikker måde at handle på! 🙏🏼✨
Du kan læse mere om de nye regler i linket nedenunder 👇🏼
https://www.nets.eu/dk-da/nyheder/Pages/Ny-proces-for-godkendelse-af-onlinekoeb.aspx
Kære kunder
Vi kan vidst hurtigt blive enige om, at hele denne corona situation er rigtig træls.
Grundet de nye restriktioner er vi desværre lukket frem til den 17 januar 2021.
Vi vil i denne periode være tilgængelige på både telefon 66140706 og mail info@parykhuset.dk hvis du skulle have nogle spørgsmål.
Store som små.
På shoppen har vi lavet forskellige hjælpepakker, som passer til din hårløsning og vi sender HVER DAG!
Du kan også betale dit køb med din rekvisition fra sygehuset. Dette gælder både ved køb af paryk og hovedbeklædning.
Vi håber at kunne hjælpe Jer så godt og sikkert igennem som muligt.
Når vi må åbne op igen, så bliver det med stor sandsynlighed som før nedlukningen.
Tak for Jeres forståelse.
De bedste hilsner
Parykhuset
Kære kunder
Vi åbner igen op for konsultationer fra mandag den 20/4. Det er dog en MEGET forsigtig åbning.
Det vil sige at vi kun tager imod kunder, som i forvejen har bestilt tid.
Tidsbestillingen forgår pr. telefon og der er ikke lange ventetider.
Døren vil være låst når du ankommer til vores forretning. Dette gælder også for de af jer som har bestilt tid.
Kun på denne måde kan vi sørge for en forsvarlig modtagelse af vores kunder.
For vores egen og ikke mindst jeres sikkerhed har vi nogle retningslinjer, som vi beder jer overholde og respektere.
Dette kan betyde mindre forsinkelser og forvirring, som vi beder jer om at have forståelse for!
Vi og I skal tage følgende forholdsregler:
- Der bliver sprittet af og gjort rent efter hver konsultation.
- Vi vil bære handsker, mundbind, og forklæde i det omfang det er muligt.
- Vi giver ikke hånd eller krammer.
- Døren vil være låst, så bank på når du ankommer.
- ALLE skal spritte deres hænder af når i kommer og igen inden man forlader Parykhuset.
- Terminalen bliver sprittet af efter hver betaling.
Og det kan være at der kommer flere tiltag.
Ligeledes skal vi bede alle der har den mindste smule forkølelse, snue eller andre symptomer, skal blive væk. Det gælder også hvis du har andre i din husstand som er syge.
Vi har mange kunder som er meget sårbare og deres sikkerhed er meget vigtig for os!
Dertil anbefaler vi stadig at jer der kan klare jeres køb fra webshoppen, fortsat gør brug af dette. Vi sender med fri fragt, vi sender hver dag og vi returnerer og refundere selvfølgelig pengene igen.
Vi tager også imod konsultationer pr. telefon, så vi fællesskab kan finde frem til en god løsning. Og alt dette er selvfølgelig for at undgå mest mulig smittespredning!
Vi er glade for at kunne åbne igen, og vi glæder os meget til at se jer!
Men sikkerhed er stadig den vigtigste opgave!
Vis forståelse, vis hensyn og lad os så ellers komme godt i gang igen!!! ☀️🌸🌱
Mange kærlige hilsener
Parykhuset
Kære kunder
For at vi kan hjælpe og rådgive Jer på bedste vis, vil vi gerne have tiden sat af til det.
Defor vil vi gerne bede Jer om at bestille en tid inden Jeres besøg, så I ikke går forgæves.