Mere end 40 års erfaring | Hurtig levering | Fri fragt ved køb over 500,-

Close
Du har ingen varer i din varekurv.
Søg
Filters

Genåbning

Kære kunder

Vi åbner igen op for konsultationer fra mandag den 20/4. Det er dog en MEGET forsigtig åbning. 
Det vil sige at vi kun tager imod kunder, som i forvejen har bestilt tid. 

Tidsbestillingen forgår pr. telefon og der er ikke lange ventetider. 

Døren vil være låst når du ankommer til vores forretning. Dette gælder også for de af jer som har bestilt tid. 
Kun på denne måde kan vi sørge for en forsvarlig modtagelse af vores kunder. 

For vores egen og ikke mindst jeres sikkerhed har vi nogle retningslinjer, som vi beder jer overholde og respektere.
Dette kan betyde mindre forsinkelser og forvirring, som vi beder jer om at have forståelse for!

Vi og I skal tage følgende forholdsregler:

- Der bliver sprittet af og gjort rent efter hver konsultation.
- Vi vil bære handsker, mundbind, og forklæde i det omfang det er muligt.
- Vi giver ikke hånd eller krammer.
- Døren vil være låst, så bank på når du ankommer.
- ALLE skal spritte deres hænder af når i kommer og igen inden man forlader Parykhuset.
- Terminalen bliver sprittet af efter hver betaling.

Og det kan være at der kommer flere tiltag. 

Ligeledes skal vi bede alle der har den mindste smule forkølelse, snue eller andre symptomer, skal blive væk. Det gælder også hvis du har andre i din husstand som er syge. 

Vi har mange kunder som er meget sårbare og deres sikkerhed er meget vigtig for os!

Dertil anbefaler vi stadig at jer der kan klare jeres køb fra webshoppen, fortsat gør brug af dette. Vi sender med fri fragt, vi sender hver dag og vi returnerer og refundere selvfølgelig pengene igen. 

Vi tager også imod konsultationer pr. telefon, så vi fællesskab kan finde frem til en god løsning. Og alt dette er selvfølgelig for at undgå mest mulig smittespredning!

Vi er glade for at kunne åbne igen, og vi glæder os meget til at se jer! 

Men sikkerhed er stadig den vigtigste opgave!

Vis forståelse, vis hensyn og lad os så ellers komme godt i gang igen!!! ☀️🌸🌱

Mange kærlige hilsener
Parykhuset

 

Skriv en kommentar
Blog arkiv